"Food truck" konceptet er i Danmark

food-truck_02-2.jpg
portrait_02.jpg

Paul Ohouri Owner of the food truck
"Alloca - A Taste of Africa"

 

Jeg mødte Paul Ohouri tidligere på året til et arrangement på Iværksætterhuset i Fredensborg. Paul er oprindeligt fra Elfenbenskysten, han har let til smil, en smittende latter, og et gå-på-mod, der er helt beundringsværdigt. Under introduktionerne fortalte han om sit nystartede foretagende “Alloco - A Taste of Africa”, en mobil madvogn med forberedelse og servering af vestafrikansk mad. Hans services spænder fra take-away til firmaordninger til festmiddage, receptioner, familiefester og andet.

Jeg syntes, at det lød som en super ide! Madvogne er et ret nyt koncept her i Danmark. Mobile køkkener, hvorfra man forbereder og serverer frisklavet mad. Man kender “food trucks” i USA, men konceptet som Pauls er ret nyt i Danmark.

Jeg ville jo gerne besøge hans vogn, så vi aftalte en dag, hvor jeg ville komme ud og tage nogle billeder. Det blev en kold og blæsende dag, og det regnede af og til. Der var lidt tvivl, om vi skulle aflyse. Men jeg tog chancen og mødte op frisk på at fotografere. Og det holdt faktisk tørt!

Jeg blev mødt af Paul og hans kone, Danielle. Danielle er den, der kører madvognen. Hun forbereder og serverer maden. Paul er kun “assistenten”, som han selv siger. Jeg fik nogle billeder af vognen, Paul og Danielle og maden. Det var ikke svært at få smilet frem hos de to dejlige mennesker!

Undervejs forklarede Paul, at “alloco” er det afrikanske ord for plantain (eller madbanan), som de bruger i meget af deres madlavning - lidt lige som man bruger kartofler i Danmark.

Til sidst smagte jeg en ret med plantain, en sauce af løg og grøntsager, kødboller og en rigtig dejlig chilipasta!! Plantain er lidt sødligt og minder lidt om søde kartofler eller yams. Man kan få stegt ris i stedet for plantain, hvis man hellere vil det. Det smagte rigtig godt og kan stærkt anbefales!!

Hvis du føler dig sulten og bor i Nordsjælland, kan jeg anbefale en tur forbi “Alloco” madvognen. Den er som regel at finde to gange om ugen i Humlebæk centeret. Paul arbejder på at få en fast plads også inde i København. For at finde ud af hvor de holder til i løbet af ugen, besøg dem på deres Facebook side:

For at bestille take-away til aftensmad eller booke dem til jeres firmafrokostordning, reception, familiefest, eller hvad det måtte være, besøg deres hjemmeside at Alloco Food.

journalTammy Bogestrand